Padel
Foto: Stockphoto
I starten af 2023 forventes padel tilføjet som ny aktivitet på Stensballegaard. På Stensballegaard har vi indgået et samarbejde med Familien Hede Nielsens Fond og Racket Club om etablering af en helt ny padelhal med tilhørende bad, toiletter og loungeområde for dem som anvender faciliteterne.
Den nye hal vil komme til at indeholde fem padelbaner, og være specialbygget til formålet med ekstra højt til loftet.
Familien Hede Nielsens Fond blev stiftet i 1971, og er beliggende i Horsens.
Fonden uddeler årligt 5-8 millioner kr., herunder HN-Prisen på 1 mio. kr., i støtte til kulturelle, videnskabelige, sociale og uddannelsesmæssige formål. Du kan læse meget mere om Familien Hede Nielsens Fond her.
Læs mere om Racket Club her. og på den tilhørende facebook side.
Padel oplever stigende popularitet herhjemme som motionsform. Padel kan bedst beskrives som 80 % tennis og 20 % squash, og spilles på baner á 10 x 20 meter, der er omgivet af vægge, som bruges aktivt i spillet.